Kok til privat kantine
Er du kok, og kunne du tænke dig et job i dagtimerne med et sundt arbejdsmiljø og gode vilkår? Så bliv en del af vores team!
Vi søger hurtigst muligt en faguddannet kok til vores kantine i et kontormiljø. Jobbet er spændende og alsidigt, hvor fokus er på gode råvarer samt velsmagende og ernæringsrigtig mad. Derudover prioriterer vi minimering af madspild højt.
Vi laver mad til 200-220 mennesker om dagen (i perioder op til 300).
Du skal have lyst til at bidrage til arbejdet i alle kantinens funktioner med madproduktion, servicering, opvask og rengøring.
Arbejdsopgaver:
Inspirere og sammensætte varierede menuer, herunder varme og kolde retter, salater og bagværk.
Planlægge og udarbejde menuplaner i samarbejde med resten af køkkenteamet
Forberede og anrette mad med omhu og opmærksomhed på detaljer.
Hjælpe ved afholdelse af events og arrangementer.
Sikre, at køkken og kantineområder altid fremstår rene, organiserede og indbydende.
Kvalifikationer:
Uddannet kok med relevant erfaring; erfaring fra kantinebranchen er en fordel.
En ægte passion for madlavning og for at skabe gode madoplevelser.
Flydende i dansk og komfortabel med at kommunikere på engelsk.
Tålmodig, struktureret og detaljeorienteret.
Positiv og med en hjælpsom og samarbejdsvillig indstilling.
Ansvarsbevidst og kvalitetsorienteret med fokus på høj standard i arbejdet.
Vi tilbyder:
Primært arbejde i dagtimerne (07:00-15:00) i et imødekommende og støttende teammiljø.
Mulighed for at have medindflydelse på menu og retter inden for det parti, du har ansvar for - partierne roterer ugentligt.
Mulighed for at udfolde din kreativitet i køkkenet.
Fleksibilitet og variation i hverdagen, herunder catering til særlige arrangementer.
Et arbejdssted, der værdsætter kvalitet, samarbejde og medarbejdertilfredshed.
Fri i weekender og på helligdage.
30 dages ferie.
Pension.
Mangfoldighed og Kultur
Vi tror stærkt på en arbejdsplads fri for diskrimination. Chikane, mobning og ekskluderende adfærd tolereres ikke. Vi omfavner mangfoldigheden i erfaring, perspektiver og baggrunde - det hjælper os med at skabe et inkluderende arbejdsmiljø, hvor trivsel er central for vores fælles succes.
Dette er en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt.
- Department
- Office Management
- Locations
- Copenhagen